Jeg tog i 2018 Dansk Selskab for Klinisk Hypnoses diplomuddannelse i evidensbaseret klinisk hypnose. Det er en uddannelse, der er målrettet til klinisk uddannet personale.
Teknikkerne er meget skånsomme, meget præcise og effektive.
Det handler først og fremmest om, at patienterne får kontrollen tilbage. De skal have kontrol og styr på smerterne, stressen, tankerne osv.
Kun derfra er det muligt at skabe forbedringer.
Det er vigtigt at have tillid til at ens kroppe og hoved er en medspiller og ikke en modspiller. Det kan være en svær proces, når det har ”drillet” meget længe og man længe har kæmpet imod sin krop.
Det kræver en forståelse for hvad det er som kroppen eller hovedet ikke vil finde sig i længere? Med hypnotiske teknikker bliver det også lettere at opdage, hvad der er klogt for patienten at gøre og tænke i hverdagen, fra nu af. Det kommer nærmest af sig selv, når ”fejlene” bliver tydelige.
Det kan dog kræve mod, styrke og tro på egne kræfter at udleve den nye og bedre version af sig selv.
Det kan klinisk hypnose være en vej til.