I løbet af de sidste 10 år, er der kommet fokus på stramt tungebånd og de gener det kan medføre for både babyer og voksne. Jeg synes desuden at det er vigtigt at undersøge hvordan selve ganen er udformet og om der er stramme læbebånd og kindbånd til stede også. Det hele skal nemlig gå op i en højere enhed, hvis sutte og synketeknik skal fungere.
Nogle babyer har en del symptomer, som godt kunne tyde på et stramt tungebånd, men er alligevel så heldige, at symptomerne ikke er betinget af selve tungebåndet. Deres symptomer forsvinder ofte efter et par kropsbehandlinger.
Andre er hårdere ramt og for dem er det derfor en god idé, at få klippet tungebåndet. Det er dog vigtigt SAMTIDIGT at behandle de spændinger der er i kroppen, for at komme symptomerne til livs.
Min erfaring er, at klip af tungebåndet meget sjældent fjerner symptomerne alene.
Det varierer hvordan tungebåndet ser ud, når det er stramt, hvor det er stramt og hvordan det begrænser tungens bevægelighed. Man har tidligere troet, at der var et forreste og et bagerste tungebånd, men der er altså kun ét, som dog kan være strammest forrest eller bagerst… Tungens bevægelser kan også “bare” være begrænset af spændinger i nakken.
Oplevelsen af at have et stramt tungebånd er meget individuel.
En nyfødt baby skal ca. sove 18 timer i døgnet. Det er nogle gange meget langt fra virkeligheden…
Tiden på mave er vigtig for en babys motoriske udvikling. Babyer kan hjælpes med kraniosakralterapi, der gør rygsøjlen smidig.
Forstoppelse eller umodne tarme, findes også i en variation der er “skjult”. Det forveksles let med tynd mave.
Favoritside er vigtigt at få rettet. Ellers udvikler babyen et skævt kranie og ensidig motorik.
